Bremen & Bremerhaven 4 dage

Bremen & Bremerhaven 4 dage

30-01-2023, 12:50 - Ølgod Pensionistforening

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Fra den 15. – 18. juni. 2023

Torsdag. Dag 1:

Afgang kl. 7.00 fra Ølgod torv.

Første dag kører vi langs vestkysten via Tønder og hollænderbyen Friedrichstadt, Tønning og til Bründsbütel, hvor Kielerkanalen løber ud i Elben. 

Vi Forsætter til Gluckstadt her sejler vi over Elben.

Vi kører til Bremen, for at rigtig kunne opleve denne fascinerende storby ved Weserfloden. Vi bor på det firestjernede Hotel Zur Post som ligger i gåafstand til ”hansestadens” uforlignelige vartegn, Det prægtige Rådhus, og i gåafstand til Weserpromenaden Schlachte med sit pulserende liv til en hyggelig aftentur.

 

Fredag. Dag 2:

Vi starter dagen med at køre til en af Tysklands største Bunker. Valentin Bunker; hvor nazisterne ville bygge ubåde.

Bagefter tager vi ud til Rhododendron-Park, og opleve de omkring 46 hektarer parklandskab, der indeholder mere end 1.000 typer Rhododendron- og Azalea-buske.

Efter  frokost, som vil være Picnic  tager vi en lille rundtur i Bremen til fods og i bussen

Aftensmad nyder vi på Ratshauskeller.

 

Lørdag. Dag 3: 

Skal vi på Klimahaus. Her kommer vi igennem alle klimazoner fra Nigerias ørken med 25 graders varme. Til Antarktis kulde.

Vi vil også møde et koralrev med utrolige flotte fisk.

Efter frokost besøger vi Udvandremuseet:

The German Emigration Center. Som er et museum der ligger i Bremerhaven. Tyskland er dedikeret til historien om tysk emigration, især til USA. Det er Europas største temamuseum om emigration. Besøgende kan også opleve emigrationsprocessen gennem interaktive udstillinger.

 

Søndag. Dag 4:

Efter 3 spændende dage i Bremen, kører vi mod Hamborg. Her kører vi gennem det smukke landskab, som kaldes; Altes land. Det er et stort område som Hollænderne har indvundet, og beplantet med æbletræer. Man kan stadig se de gl. Hollænder huse med flotte døre, og prale porte, og Hogendiebrucke, som alle stammer fra Holland.

Og en hurtig byrundtur i Hamborg, håber vi også vi kan nå, inden turen begynder at kører mod Ølgod. 

Vi forventer at være i Ølgod ca. kl. 20.00

Med prisen: Er hel pension fra rundstykker første dag, til let aftensmad sidste dag. Alle entreer på de nævnte steder.

Ikke med prisen: Drikkevare og forsikring.

 

Prisen er beregnet ved 40 gæster, og i dobbeltværelse.

Enkeltværelsestillæg kr. 750,-

Vi har 26 Pladser, så først til mølle

 Tilmelding senest den 1. april 2023

til Bent Hansen 20 65 32 63 krusbjerg@bbsyd.dk