Den 2. februar kan Anita Christensen, fejre 25-års jubilæum på Primo Danmark A/S.

Den 2. februar kan Anita Christensen, fejre 25-års jubilæum på Primo Danmark A/S.

31-01-2023, 04:00 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Anita startede i svejse og efterbearbejdnings afdelingen. De første 5 år svejsede hun hårde karme til frysebokse. Siden kom hun i afdelingen for svejsning af bløde tætninger til både frysere og køleskabe.

I 2012 opstod muligheden for at prøve kræfter med noget nyt, og Anita blev overflyttet til en ekstruderings afdeling, hvor hun er den dag i dag. I teamet tager Anita sig hovedsageligt af opfyldning, kvalitetskontrol, pakning af profiler. I samtlige 25 år har Anita været at finde på fast aftenhold.

Vi kender Anita som en utrolig pligtopfyldende medarbejder, der altid er villig til at give en hjælpende hånd med, hvor det måtte være nødvendigt. Med hendes rolige væremåde og overblik, skaber det respekt hos kollegaerne. ligeledes er hun også god til at tage sig af nye medarbejdere og få dem sat godt ind i tingene.

Privat bor Anita sammen med sin mand i huset i Tistrup. Sammen har de tre børn, samt 4 børnebørn, som de har stor glæde af. Sammen tager de på ferier både i udlandet og ellers rundt på de danske øer. Huset og haven, samt den ugentlige gymnastik dag, bruges fritiden bl.a. også  på.

Vi vil gerne fra Primo Danmark, ønske dig hjertelig tillykke med dit 25-års jubilæum samt sige dig tusinde tak for de første 25 år. Vi håber naturligvis på mange flere.

Dagen markeres intern i afdelingen på Primo.

Med venlig hilsen

Ole Nim