Flaskehals ved Korskroen – Borgmesteren i Varde Kommune Erik Buhl og folketingsmedlem, Hans Christian Thoning havde lørdag taget opstilling i vejkanten på hovedvej A11.

Flaskehals ved Korskroen – Borgmesteren i Varde Kommune Erik Buhl og folketingsmedlem, Hans Christian Thoning havde lørdag taget opstilling i vejkanten på hovedvej A11.

04-04-2015, 05:56

Forfatter: News

Påskelørdag var der lidt ekstra at kigge på for de mange forbipasserende tyske turister på hovedvej A11 mellem Korskroen og Varde. Borgmesteren i Varde Kommune, Erik Buhl (V), havde i selskab med vores lokale folketingsmedlem, Hans Christian Thoning (V), taget opstilling i vejkanten. Halvt overdøvet af larmen fra en endeløs karavane af turister fortalte de, hvorfor en udvidelse af vejbanen er bydende nødvendig.

 

Vi har et trafikproblem her, som er så stort, at vi nu vil prøve at råbe folketinget op endnu en gang. Vi forsøgte for 15, 10 og 5 år siden, og nu synes vi, at vi har endnu bedre argumenter og endnu større fokus på vestkystturismen (…) Nu kan vi se, sådan en lørdag formiddag, og det er endda slet ikke højsæson, hvordan trafikken næsten kører kofanger ved kofanger. Vi kan godt være tjent med, at der kommer nogen til Vestjylland, men man skal ikke holde her og vente; man skal videre – udtaler Erik Buhl.

 

Som i så mange andre sager, så er der altså rigtig langt fra København til Varde, men jeg synes, vi har gode argumenter. Det vi kigger meget på, det er, at vi har hovedvej A11, som går fra Tønder til Thisted. Det er desuden ikke kun her, at der er problemer – det har man også andre steder på ruten. Derfor sætter vi de næste par måneder klart fokus på hele A11 strækningen fra Tønder til Thisted. Vi skal have lavet en aflastning til motorvej E45, for det giver ikke mening, at vi skal jage turisterne hele vejen til Kolding, når de lige så godt kunne køre på Vestkysten.– udtaler Hans Christian Thoning.

 

Man kan jo bare konstatere, at sådan en dag som i dag, der er det jo ekstremt, hvad der kommer af turister på strækningen. Derfor er vi nødt til at kigge på, hvad vi kan gøre fremadrettet. – konkluderer Hans Christian Thoning.

 

Varde Kommune har foretræde for Transportudvalget på Christiansborg d.9. april, hvor man vil fremlægge sagen.

 

Se indslag/film med Borgmesteren i Varde Kommune Erik Buhl og folketingsmedlem, Hans Christian Thoning - KLIK HER..