Henvendelser fra opmærksomme borgere førte til opklaring af hærværk i Ølgod

Henvendelser fra opmærksomme borgere førte til opklaring af hærværk i Ølgod

15-06-2023, 09:14 - Dinenyheder

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

I marts blev der begået hærværk mod et offentligt toilet i Ølgod. Henvendelser fra borgere - kombineret med et godt kendskab fra lokalbetjentens side - har ført til, at tre personer er blevet sigtet i sagen. 

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tilbage i marts anmeldelse om, at der var begået hærværk mod et offentligt toilet på Jernbanegade i Ølgod.

Ved hærværket skete der omfattende skader, hvor håndvask, toiletkumme, fliser m.m. blev ødelagt. 

Politiet efterlyste vidner til hærværket. 

Henvendelserne – kombineret med et godt kendskab fra lokalbetjentens side – har ført til, at tre personer, to mænd og en kvinde, for nyligt er blevet sigtet i sagen. De har alle tilknytning til lokalområdet.

 

Efterforskningen har desuden ført til, at personerne er blevet sigtet i flere andre sager vedrørende indbrud, tyveri og groft hærværk i lokalområdet, og der venter nu de tre et juridisk efterspil.