Jyllands første Naturpark ligger i Varde Kommune

Jyllands første Naturpark ligger i Varde Kommune

07-11-2014, 12:44

Forfatter: News

Naturpark Vesterhavet har fået Friluftsrådets prestigefulde kvalitetsstempel, Dansk Naturpark. Naturpark Vesterhavet er den første naturpark i Jylland og nummer to i Danmark.

 

Danske Naturparker guider befolkning og naturgæster til at finde landskaber og naturområder med stor landskabelig skønhed, naturrigdom og kulturhistorisk værdi, med gode faciliteter og formidling for både børn og voksne.

 

Varde Kommune glæder sig over det nye kvalitetsstempel, som man forventer, vil trække flere turister og lokale ud i naturen.

 

"Jeg vil gerne udtrykke stor anerkendelse til forvaltningen, naturparkrådet og øvrige samarbejdspartnere der har arbejdet intenst på at realisere vores ambition om en Naturpark i Varde Kommune. At udnævnelsen så falder sammen med den uge, hvor vi vedtager vores samlede vision for Varde Kommune, nemlig Varde Kommune – i et med naturen, det er bare helt perfekt”, siger Preben Friis-Hauge (V), formand for udvalget for Plan og Teknik.

 

Varde Kommune indvier den nye Naturpark i slutningen af april 2015. Indvielsen bliver samtidig startskuddet for Fortællinger i Naturpark Vesterhavet, som er en række digitale formidlingssteder i Naturparken.

 

"Kendskabet til Naturpark Vesterhavet vil formentlig stige sammen med besøgstallet, så det er afgørende, at vi møder de nye naturgængere og turister med nogle spændende muligheder for at opleve naturen. De nye formidlingssteder vil åbne naturen for mange og stensikkert øge gæsternes forståelse for området. Jeg ser virkelig frem til, at vi på den måde kan kombinere den vilde natur med de muligheder, der ligger i digital formidling via. smartphones og tablets", slutter Preben Friis-Hauge (V).

 

Se mere på: www.naturparkvesterhavet.dk eller på www.facebook.com/pages/Naturpark-Vesterhavet/107389539291164?fref=ts  

 

 

Bliv ven med Nyt fra hele Varde Kommune - fra hede til hav på Facebook, og få vores tophistorier på din væg. Klik på linket https://www.facebook.com/pages/Nyt-fra-hele-Varde-Kommune-fra-hede-til-hav/432346533508430