Kulturdag i Janus

Kulturdag i Janus

05-01-2023, 08:51 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

V E S T J Y L L A N D S U D S T I L L I N G E N
Performance og Artists Talk i JANUS

Det er ikke hver dag, at man kan opleve en performance i Tistrup.
Men det kan man søndag d. 8. januar.


Vi lægger nemlig friskt fra start i det nye år med et arrangement: Vestjyllandsudstillingens kulturdag nr. 2.


Der er lagt op til en hyggelig og berigende eftermiddag, hvor man kan møde flere af udstillingens kunstnere. Der er Artists Talk ved Flemming Jarle og Steffen Tast.

Det er altid meget givende at møde kunstnerne og opleve dem selv fortælle, både om deres værker på udstillingen samt om deres baggrund og kunstneriske udvikling.


Som noget helt særligt byder denne dag også på en performance. Det er ved Signe Vad, der ud over at være kunstner også er klimaaktivist med en dybfølt bekymring for klimaet og klodens tilstand. 


Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til udtryk i hendes performance.
Arrangementet foregår kl. 14-16, og det er gratis ved betalt entré til JANUS.