Kunstnernes Sommerudstilling 2022:

Kunstnernes Sommerudstilling 2022:

22-06-2022, 01:18 - Janusbygningen

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Efter en forrygende fernisering i lørdags med cirka 120 glade gæster, heraf mange lykkelige kunstnere, kan vi nu byde velkommen til et par arrangementer, hvor man kan blive klogere på samtidskunsten:

 

Rundvisning med Peter Haarby søndag d. 3.  juli kl. 14

Moderne kunst kan være svær at forstå. Men med Peter Haarby som guide kan vi love publikum en underholdende og pædagogisk indføring. Han er en erfaren kunstformidler, der fortæller med smittende engagement, og han har en stor viden om samtidskunst.

 

Artists Talk: søndag d. 31. juli kl. 14

Mange af årets kunstnere på KS vil gerne fortælle om deres værker og om deres kunstneriske praksis i det hele taget.  Vi har udvalgt fem kunstnere, som JANUS’ gæster har mulighed for at møde og udveksle synspunkter med - om kunsten i almindelighed og i særdeleshed om KS-kunsten. De deltagende kunstnere er: Catrine Holte, Marianne T. Pedersen, Henrik Kramer Westergaard, Suzanne Stokholm og Michael Abel.

Tilmelding IKKE nødvendig.

 

KS 22 kan ses fra 18. juni til 7. august

Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 11-16, mandag lukket 

 

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum, Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.

Janusbygningen@vardemuseerne.dk www.janusbygningen.dk