Rundvisning i Janus

Rundvisning i Janus

12-02-2022, 10:28 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Rundvisning i udstillingen:’Erik Hansen – Esbjergs mørkemaler’

Søndag d. 13. februar kl. 14

 Esbjergkunstneren Erik Hansen er en spændende kunstner at stifte bekendtskab med.

Han blev født i 1914 og døde i 1970 og blev altså kun 56 år. Han var utrolig produktiv, og JANUS er fyldt med fantastiske, farverige og stærke malerier.

 Erik Hansen var en legendarisk skikkelse i Esbjerg. Han var en farverig og stærk personlighed, der kæmpede for en position i kunstverdenen, men samtidig aldrig gik på kompromis med sit personlige udtryk og kunstneriske overbevisning. 

 Søndag d. 13. februar kl. 14 er der mulighed for at blive klogere på Erik Hansen og på hans kunst. Her er der nemlig rundvisning i JANUS’ store udstilling, der tæller omkring 200 af hans værker. Det er ved leder af JANUS, kunsthistoriker Anne Grethe Sværke.

 Gratis ved betalt entré. Ingen tilmelding.    

 Med venlig hilsen

 JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.

mail@janusbygningen.dk   www.janusbygningen.dk 

Åben tirsdag-søndag kl. 13-16.