Preben Friis-Hauge er udpeget som ny næstformand i Nationalpark Vadehavets bestyrelse.

Preben Friis-Hauge er udpeget som ny næstformand i Nationalpark Vadehavets bestyrelse.

26-03-2015, 03:03

Forfatter: News

På et bestyrelsesmøde 25. marts blev Preben Friis-Hauge udpeget som ny næstformand i bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet.
 
"Jeg ser frem til arbejdet som næstformand. Jeg håber, jeg kan bringe den "vadehavs-viden" som jeg har opnået, ind i bestyrelsesarbejdet til gavn for Nationalpark Vadehavet. Det er min oplevelse fra mine andre relationer til hav og natur, at arbejdet i bestyrelser og organisationer sker bedst, når vi i fællesskab fokuserer på mål og visioner."
 
"Jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde og stort engagement i formandskabet med valget af Preben Friis-Hauge som ny næstformand", udtaler bestyrelsesformand Janne J. Liburd.
 
Faktaboks:
Bestyrelsen består af 15 medlemmer, der alle er udpeget af miljøministeren
 
Politisk CV for Preben Friis-Hauge relateret til hav- og natur:
Formand for det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 
Formand for den politiske styregruppe vedr det Rådgivende udvalg for vadehavet.
Formand for Naturpark Vesterhavet
Formand for det Grønne Råd i Varde Kommune
Formand for Vandløbsrådet i Varde Kommune
Medlem af Det Trilaterale Vadehavsforum
Medlem af Styringskommitteen for det Trilaterale Vadehavsforum
Danmarks bestyrelsesmedlem i Nordsø Kommissionen
Næstformand i KIMO Danmark (Kommunernes Internationale Miljøorganisation).
Bestyrelsesmedlem i Fiskeri Lokal Aktionsgruppe Vestjylland (FLAG VEST). Ny  organisering i 2015.
 
Tidligere relaterede poster for Preben Friis-Hauge:
Medlem af Nationalpark Rådet (2010-2014)
Formand for Det Trilaterale Vadehavsforum (2011-2014)
Formand for Styringskommitteen for det Trilaterale Vadehavsforum (2011-2014)
 

Mød Tistrupnews på Facebook, og få vores tophistorier på din væg. Klik på linket https://www.facebook.com/Tistrupnews