Vinder af HoddeTistrup-prisen 2021

Vinder af HoddeTistrup-prisen 2021

25-03-2021, 05:54 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Hodde-Tistrup Prisen 2021

 Borgerne har stemt, og de valgte uddeler i Brugsen i Tistrup, Ronnie Josefsen.

 

Onsdag sidst på dagen gik uddeler Ronnie Josefsen i sit normale, høje tempo og ordnede alt det, en uddeler nu skal.

Men der var tid til at fejre Tistrups Brugsuddeler!

Den del stod Carsten Mortensen for, og han læste op fra den flotte indstilling. Ildsjæl, synlighed, energibundt, hjælpsom, arrangerer events, tid til at snakke.De flotte ord var mange, og det gav da også røde kinder hos brugsuddeleren, som modtog roserne sammen med blomster og pokal for udnævnelsen.

- Tusind tak skal I have. Det er en meget stor ære, sagde Ronnie Josefsen til flokken, hvor hans to drenge var tilstede.

Han benyttede samtidig chancen for at takke byen for den kæmpe opbakning, brugsen får.

Ronnie Josefsen har været brugsuddeler i Tistrup siden 2008 og kom til butikken i 2007. Og for Ronnie var der ingen tvivl om betydningen af den opbakning der er fra lokalbefolkningen:

- Vi er dybt afhængige af den opbakning, vi får. Så har vi også en forpligtelse. Vi er meget mere end et indkøbssted. Vi er også byens samlingssted. Det er meget mere end bare at sælge mel og gryn, siger prismodtageren.

Tistrup Mediehus ønsker stort tillykke!

 De øvrige indstillede til prisen var følgende:

Dorthe Eskildsen, Tonni Storm Nicolaysen, Tistrup Skole (Traneskolen), Hans Strebel, Erik Pallesen(formanden for Tistrup Krocketklub)